Om os

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Tullebølle Plejecenter er etableret i 1976 og er siden ombygget til sin nuværende form i år 2000. I dag er der 43 lejligheder på centret. Heraf er 10 lejligheder i et særskilt demensafsnit – også kaldet Solsikken.

På centret er der en terapi, som tilbyder forskellige aktiviteter. der er et motionsrum, og maden såvel den varme som den kolde mad tilberedes i vores eget køkken. Derudover er der adgang til et stort udenomsareal med forskellige faciliteter.

På plejecentret er vi knap 55 medarbejdere. Vi er social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, enkelte uuddannede hjælpere, beskæftigelsesvejledere, køkkenpersonale, rengøringsassistenter, lidt administrativt personale, en pedel og så til sidst selvfølgelig en plejehjemsleder.

Derudover er der tilknyttet sygeplejersker, ergoterapeut, fysioterapeut, fodterapeut, diætist og en frisør til plejecentret. Endelig har vi et korps af engagerede frivillige medarbejdere, som assisterer ved ture ud af huset og ved afvikling af forskellige sociale og kulturelle arrangementer på centret.